Fugleværnsfondens ledelse havde egentlig besluttet sig for - og afsat penge til - at køre en telemarketingkampagne for at skaffe flere donationer fra private til deres ngo.
Men da fonden henvendte sig til et telemarketingfirma for at drøfte indsatsen, kunne firmaet fortælle dem, at det altså kun er lovligt for dem at ringe til folk, hvis formålet er at hverve medlemmer til en medlemsorganisation. Hvis formålet derimod er at hverve donorer, er det kun tilladt at ringe til folk, der på forhånd har afgivet samtykke i forbindelse med eksempelvis at have skrevet sig op til organisationens nyhedsbrev.
Først dér gik det op for Fugleværnsfondens direktør Thomas Færgeman og hans bestyrelse, at der, når det kommer til indsamling, er stor forskel på at være organiseret som en erhvervsdrivende fond, som den er, og på at være en forening. Også selv om sigtet er det samme, nemlig at indsamle midler til at støtte en god sag.
Derfor står Fugleværnsfonden - og mange andre ngo-fonde - nu med et problem uden rigtig at kunne forstå årsagen til, at det forholder sig sådan.
Problemet undrer også SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt, der derfor i sidste måned bad justitsminister Peter Hummelgaard om at redegøre for sammenhængen. Et spørgsmål, som ministeren, ifølge et foreløbigt svar, dog først forventer endeligt besvaret i løbet af denne måned eller senest primo september.
Mangler vigtige frie midler
Telemarketingkampagnen skulle ellers have været løsningen på et problem, der har vokset sig større for Fugleværnsfonden over de seneste år.
Fonden, der blev etableret af Dansk Ornitologisk Forening i 1966, men som blev udskilt som en selvstændig erhvervsdrivende fond i 2006 ud fra princippet om vandtætte skotter, arbejder for at skaffe penge til at opkøbe områder og lave dem om til naturreservater.
De seneste år er det lykkedes fonden at opkøbe endnu flere store arealer. I takt med, at biodiversitet er kommet på dagsordenen, vil flere store fonde og virksomheder gerne donere penge til opkøb af nye naturområder. Men med flere hektar jord, kommer også større udgifter til driften af områderne, og det er hér problemet opstår.
“Vores udfordring er at skaffe penge til at drive vores naturområder. Vi har jo omkostninger til for eksempel ejendomsskatter, til vores naturforvaltere, til at sætte hegn op og til naturvejledere, som vi har ansat, da vi også har en formidlingsforpligtelse. Derfor har vi behov for en stabil indtægt til at drifte. Og det får vi allerbedst via private donorer, har vores analyser vist,” siger direktør i Fugleværnsfonden Thomas Færgeman.
Hvis vi skal opnå den nødvendige vækst i indtægterne, skal vi gøre noget mere aktivt, og her er telemarketing vejen frem
Thomas Færgeman – Direktør, Fugleværnsfonden
Fugleværnsfonden har derfor sat sig et mål om at øge indtægterne fra private donorer markant for at sikre nok frie midler til at drive dens naturreservater. Fra i dag at udgøre omtrent en tredjedel af fondens indtægter, skal private donationer gerne op og udgøre to tredjedele, fortæller Thomas Færgeman.
Derfor har fonden foretaget en række analyser af, hvordan den vil kunne øge indtægterne fra private donorer.
“Vi har blandt andet analyseret, hvilken vækst kampagner via hjemmeside og sociale medier vil kunne give, og vores udfordring er, at det vil kunne give en organisk, men langsom vækst. Hvis vi skal opnå den nødvendige vækst i indtægterne, skal vi gøre noget mere aktivt, og her er telemarketing vejen frem,” siger Thomas Færgeman.
Kun én anden mulighed
Tilbage hos telemarketingfirmaet fik Thomas Færgeman at vide, at der kun er en mulighed, og det er at oprette en støtteforening ved siden af fondskonstruktionen med det ene formål, at fonden dermed lovligt vil kunne ringe op og forsøge at hverve medlemmer. Men telemarketingfirmaet varslede også, at det ville blive en dyrere løsning.
“De siger, at vi skal være klar over, at det vil betyde, at de vil skulle ringe til alle to gange. Først for at spørge, om de vil være medlemmer, og derefter for at spørge, om de vil give en donation. Og vi er jo slet ikke interesseret i medlemmer, fordi vi ikke er en politisk organisation, der har brug for medlemmer til at legitimere vores sag. Vi vil bare gerne lave mere natur. Derudover koster det selvfølgelig mere, hvorfor vores indtægter blive væsentligt formindsket i forhold til det, vi havde regnet med,” siger han.
Derudover frygter Thomas Færgeman, at potentielle donorer vil blive forvirret over at blive ringet op to gange, og at det vil mudre billedet med en støtteforening for dem, der måske allerede er medlem af Dansk Ornitologisk Forening, som fonden oprindeligt er udsprunget af og deler hus med.
“Borgeren kan blive skrupforvirret. Og dertil kommer, at der generelt ikke er ligeså mange, der er interesseret i at være medlem af en organisation længere, men hellere vil støtte den gode sag med enten et engangsbeløb eller fast månedlig støtte,” siger Thomas Færgeman.
Håber på lovændring
Fondens eneste anden mulighed, som han ser det, er at invitere folk til skrive sig op til fondens nyhedsbrev, og i den forbindelse give deres samtykke til at fonden gerne må ringe op og anmode om en donation.
“Det er muligt, at vi bliver nødt til at ende med at lave en støtteforening, men det er bøvlet for os. Det er en rigtig træls konstruktion for os nu, og jeg tror ikke, at der er nogen, der har gavn af det. Jeg kan ikke se formålet med det,” siger Thomas Færgeman og fremhæver, at løsningen både er bureaukratisk og kan blive mindst dobbelt så dyr, fordi der potentielt også vil være et større frafald, hvis folk bliver trætte af at blive ringet op flere gange.
Jeg vil sådan ønske, at der er politikere, der vil stille forslag om, at man sidestiller fonde med foreninger på indsamlingsområdet
Thomas Færgeman – Direktør, Fugleværnsfonden
Derfor håber han inderligt, at indsamlingsloven vil blive ændret.
“Jeg vil sådan ønske, at der er politikere, der vil stille forslag om, at man sidestiller fonde med foreninger på indsamlingsområdet,” siger han.
Samme budskab har de indsamlede organisationers brancheorganisation Isobro, som tidligere i et høringssvar har foreslået netop dette.
Cirka 40 procent af Isobros medlemmer er organiseret som andet end foreninger, og det fik Isobros generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach til at kalde det “et betydeligt problem” i Fundats tilbage i juni.
På den baggrund har både SF, Konservative og Alternativet erklæret sig villige til at se på, om indsamlingsloven bør ændres.